Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De trygge overgange

I Eventyrhuset er det vigtigt for os at både børn og forældre føler sig trygge. I er derfor altid velkomne til at ringe ned til os, og aftale et besøg inden barnet skal starte. 

Når barnet starter hos os, tager vi udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi snakker derfor sammen med jer løbende under barnets opstart i vuggestue/børnehave. I skal som familie sætte ca 1 uge af til at kunne hente tidligt, når jeres barn starter i Eventyrhuset. Den første dag er en besøgsdag, hvor I kommer sammen med jeres barn, og leger på barnets stue og hvor vi udveksler information. 

Da vi er to huse, kommer de store børn fra vuggestuen på besøg i børnehaven inden de starter. Her møder de deres nye voksne, prøver at lege på deres nye stue, og besøger børnehavens legeplads. Vi har fokus på en tryg overgang for børnene. Når jeres barn allerede går i vuggestuen og skal starte i børnehaven, er det vuggestuepersonalet, der sørger for at barnet får besøgsdage i børnehaven. Dog anbefaler vi kraftigt, at jeres barn har kortere dage den første uge i børnehaven, da meget stadig er nyt og da tilknytningen til børnehavepersonalet stadig er ny.